DK: Electrical Engineering Technician

Er du vores nye Electrical Engineering Technician?

Hasselager, Denmark
Only applications written in Danish will be considered for this position.

Som vores Electrical Engineering Technician bliver du bindeledet imellem vores danske produktion og tekniske afdeling, og er med til at sikre at produktionen kører optimalt. Dertil træder du ind i et team med dygtige kolleger og en stærk global holdånd.

Hvem er Caljan Rite-Hite

I Caljan Rite-Hite er vi på globalt plan 370 handlekraftige og engagerede medarbejdere. Vores hovedsæde ligger i Hasselager ved Aarhus, og vi står bag en nicheproduktion af udstyr til transportindustrien, hvor til vi laver teleskoptransportører til en stor portefølje af kunder verden over.
Der er en stigende efterspørgsel på vores produkter, og derfor har vi brug for ekstra hænder i vores tekniske afdeling, hvor der bl.a. sidder to Electrical Engineers, der bliver dine nærmeste kolleger.

El-teknisk bindeled

Størstedelen af din arbejdsdag bruges i samarbejde med elektrikerne fra produktionen. Du bliver bindeleddet til Teknisk afdeling og kontaktpersonen for alle el-relaterede spørgsmål og problemer fra produktionen.

Du vil også have opgaver med afprøvning af færdigmonterede maskiner i samarbejde med kolleger i produktionen.

Størstedelen af opgaverne og dialogen med produktionen vil vedrøre:

  • Løbende rettelse til el-diagrammer
  • Design og tilretning af fortrinsvis Siemens PLC programmer
  • Fejlfinding i styringer
  • Optimering af produktionen samt udarbejdelse af arbejdsinstruktioner

Resten af din arbejdstid vil gå med design og dimensionering af maskinstyringer i PC SCHEMATIC, udarbejdelse af el-dokumentation, driftsinstruktioner og manualer. Dertil kommer oprettelse af el-komponenter og styklister i vores ERP system, som logistik afdelingen herefter bestiller.

Oplæring i produktionen

Vi tager godt imod dig, og når du starter, kan du se frem til et grundigt introduktionsforløb. Her bliver du grundigt indført i vores løsninger samt introduceret de øvrige afdelinger.

Du vil specielt få en grundig hands-on introduktion til maskinerne ved at tilbringe et par uger i vores produktion sammen med elektriker teamet. Du bliver altså klædt godt på til opgaven, så du har en solid produktforståelse, når du tager fat på de udfordrende opgaver, der venter på dig.

God dialog og erfaring med PC SCHEMATIC

Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling i en ordreproducerende virksomhed. Du forstår at bruge din tekniske viden i dit daglige arbejde.

Dertil forventer vi, at:

  • Du er uddannet Elektriker, Automatiktekniker el.lign. og har suppleret med en Stærkstrømstekniker eksamen, eller alternativt El-Installatør eksamen
  • Du har god erfaring med PC SCHEMATIC
  • Du har erfaring med design og tilretning af fortrinsvis Siemens PLC programmer (Step7 TIA Portal)
  • Du har gerne erfaring med Dynamics AX eller tilsvarende ERP-system
  • Du er fortrolig med at skulle afklare el-tekniske spørgsmål på engelsk, både skrift og tale

Der er flere uddannelsesmæssige veje ind i jobbet, men det vigtigste er, at du har lysten og humøret til god dialog med forskellige kolleger dagen igennem, også når det går stærkt, og du må prioritere i opgaverne.

Det er ikke altid, at du kan sige ja til et forslag til ændringer, men du er i stand til at forklare hvorfor, og du kan med ro i maven træffe beslutningerne.
Det er ikke alle forslag og ændringer, som du selv kan tage stilling til, men i de tilfælde tager du punkterne med tilbage til afdelingen, hvor I sparrer om den bedste løsning.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristen Laurbak, VP Engineering, på 2341 3881.

Vi ser frem til at høre fra dig.