DK: Teknisk projektkoordinator/projektleder

Caljan søger Teknisk projektkoordinator/projektleder

Drømmer du om et afvekslende job, der byder på internationale kunder og kolleger? Og vil du sætte dit aftryk på kundetilpasset udstyr, der er stor efterspørgsel på?

Som vores teknisk projektkoordinator/projektleder får du faglige udfordringer, gode udviklingsmuligheder og dygtige kolleger med en stærk global holdånd.

Caljan Rite-Hite

I Caljan Rite-Hite er vi på globalt plan 320 handlekraftige og engagerede medarbejdere. Vores hovedsæde ligger i Hasselager ved Aarhus, og vi står bag en nicheproduktion af udstyr til transportindustrien, hvor til vi laver teleskoptransportører til en stor portefølje af kunder verden over. Der er en stigende efterspørgsel på vores produkter, og derfor har vi brug for ekstra hænder i vores tekniske afdeling.

Tag ansvar for processen

Vi fremstiller maskiner, som vi tilpasser den enkelte kunde, og som vores nye projektkoordinator / projektleder bliver du en del af et team på fire, der tager sig af de mere teknisk krævende projekter. Her står du for projektet fra det øjeblik opgaven bliver overdraget fra salgssupport.

Det er dig, der afdækker kundernes specifikke behov og omsætter deres tilpasninger til tegninger.

Du står for al koordinering omkring projektet og sørger blandt andet for at oprette styklister og udarbejde salgsordrer i vores ERP-system. Det er dig der sørger for overlevering til produktionen, sørger for logistikken og opgaven er først slut, når det endelige produkt er installeret hos ude hos kunden.

Få sparring i et stærkt team

Du bliver en del af en virksomhed, hvor du er i tæt kontakt med dine kolleger verden over. Udover dine kolleger i Hasselager, har du i den tekniske afdeling også seks kolleger i Letland, som tager sig af de mindre komplekse projekter. Sammen udgør vi et stærkt team, hvor vi taler om opgaverne og sikrer os, at de rette kompetencer bliver sat på sagen, så vi løser opgaverne bedst muligt.

Bliv taget godt imod

Vi tager godt imod dig, og når du starter, kan du se frem til et grundigt introduktionsforløb. Her bliver du introduceret til vores løsninger, kommer rundt i de forskellige afdelinger og besøger nogle af kunderne. Du bliver altså klædt godt på til opgaven, så du har et solidt fodfæste, når du tager fat på de udfordrende opgaver, der venter på dig.

Erfaren projektkoordinator / projektleder med konstruktionserfaring

Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling i en ordreproducerende virksomhed. Du forstår at bruge din tekniske viden om maskiner i dit daglige arbejde.

  • Du er uddannet maskiningeniør, maskintekniker, teknisk designer eller lignende.
  • Du har et par års dokumenteret erfaring med projektledelse inden for kundetilpassede produkter.
  • Du har et par års erfaring med 3D-konstruktioner i Inventor eller SolidWorks.
  • Du har erfaring med Dynamics AX eller tilsvarende ERP-system.
  • Du behersker engelsk på et højt niveau – både mundtligt og skriftligt.

Du er udadvendt af natur, og du forstår at kommunikere på forskellige niveauer, hvilket gør dig i stand til at tale med både kolleger og kunder verden over. Du har desuden nemt ved at overskue flere projekter samtidig, da du ofte har 3-5 projekter ad gangen, og du har øjet på bolden i forhold til at komme i mål med dine opgaver. Du får din daglige gang på kontoret i Hasselager, men fra tid til anden er du også ude for at møde kunderne og se produkterne blive installeret. Derfor må du også påregne 10-15 rejsedage om året.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristen Laurbak, VP Engineering, på 8738 7800.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Please note: only applications written in Danish will be considered.