DK: Produktionsplanlægger med nøglefunktion til implementering af kapacitetsstyring

Der er en stigende efterspørgsel på vores produkter, og derfor har vi brug for en produktionsplanlægger til en nyoprettet stilling.

Vil du være med til at sætte dit præg i en international virksomhed i rivende udvikling og vækst? Har du mod på at arbejde selvstændigt og udfordre dig selv i et miljø, hvor der er løbende forandringer?

Ansvaret for overordnet produktionsplanlægning

Med reference til VP Manufacturing kan du se frem til en spændende hverdag, hvor alle dage er forskellige. Du vil indgå i et stærkt projektteam bestående af Kvalitetsafdelingen, Produktionen og Logistikafdelingen.

En af de første opgaver du bliver stillet overfor er at være nøglepersonen ved implementering af kapacitetsstyring i Dynamics AX 2012 i samarbejde med vores nuværende produktionsplanlægger.
Dertil vil du få ansvaret for overordnet produktionsplanlægning og leveringsplanlægning i Danmark, men du tænker produktionen i vores datterselskaber ind i det større billede, når det giver mening.

Under dette vil opgaverne være:

  • Sikre kapacitetsudnyttelse
  • Sikre en høj leveringsevne – både internt og eksternt
  • Sikre at lagrene er optimale i forhold til mængder og omkostninger
  • Simulering af ordrer/tilbud
  • Opfølgning på normtider
  • Efterkalkulation af produktionsordrer

Ovenstående skal hovedsageligt ske gennem grundig produktionsplanlægning, optimale disponeringer og indkøb samt være en værdifuld samarbejdspartner i logistikteamet og deltage i diverse optimeringsprojekter.

Holistisk tilgang med højt energiniveau

Du har erfaring som produktionsplanlægger i en projektdrevet virksomhed, hvis det dertil er indenfor metalindustrien, vil du stå endnu stærkere.

Vi forventer, at du har kendskab til planlægning i Dynamics AX, og hvis du har deltaget i projektarbejde i en international organisation, vil dette være en fordel.

Den stigende efterspørgsel på vores produkter betyder, at du skal være omstillingsparat, så vi hele tiden optimerer måden, vi arbejder på. En travl hverdag med mange interessenter betyder også, at du skal være dygtig til at prioritere og strukturere dine opgaver af dig selv.

Med et smil og faglige argumenter sørger du for sammen med VP Manufacturing at sætte den fremtidige kurs for produktionsplanlægningen, og du tør stå ved den, når der stilles spørgsmålstegn.

Du kommer også til at samarbejde med vores udenlandske datterselskaber. Derfor er det vigtigt, at du trives med at samarbejde med mennesker på forskellige niveauer i en international organisation.

Udover ovenstående ser vi gerne,
at du:

  • Er uddannet som teknonom, produktionsingeniør, maskintekniker eller er logistikuddannet. Der er dog ingen formelle krav til uddannelsen
  • Har minimum 3 års erfaring som produktionsplanlægger
  • Skriver og taler flydende dansk og engelsk (koncernsprog)
  • Har flair for IT, erfaring med
    Dynamics AX
  • Er god til tal og økonomi med evnen til at konkludere på baggrund af komplekse data

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn Elkjær, VP Manufacturing, på 8738 7800.

Ansøg her

Only applications written in Danish will be considered.

Vi ser frem til at høre fra dig.