DK: intern Dynamics AX-konsulent

Dynamics AX has been implemented at Caljan Rite-Hite HQ - and at a number of our international subsidiaries. To support continued development of this platform, we are recruiting a Dynamics AX Consultant. Initially you will be supporting the roll-out of Dynamics AX, with all the training and problem-solving that entails. Your role will evolve moving forwards, so you become more involved in development. If you're excited about how that sounds, we want to hear from you. Only applications written in Danish will be considered.


Bliver du motiveret af et job med en bred vifte af opgaver og muligheden for at sætte dit præg på udviklingen af vores AX samt daglig kontakt til kolleger i hele verden, så er du måske Caljans nye AX-medarbejder!

Du kommer til at indgå i et team med to kolleger, der har flere års erfaring fra Caljan og med implementering af AX i Caljan.

Over de seneste par år er Dynamics AX 2012 blevet implementeret på vores hovedkontor samt i størstedelen af vores datterselskaber. Du kommer som noget af det første til at deltage i implementering af AX i et af vores datterselskaber samt udrulning af nye moduler og tilretning af eksisterende.

Der er tale om en stilling, der ændrer indhold og natur over det første år. Vi leder derfor efter en medarbejder, der er indstillet på dette og kan se værdien i denne rejse fra problemknusning og intern undervisning til udviklings- og implementeringsprojekter.

Arbejdsopgaver:

Som Caljans nye AX-medarbejder vil du få en utrolig bred og international kontaktflade som go-to person for dine kolleger på både hovedkontor samt i datterselskaberne.
Du vil få et selvstændigt ansvar for flere arbejdsområder, herunder undervisning af superbrugere og kontakt til eksterne konsulenter.

Endvidere vil dine arbejdsopgaver indbefatte at:

  • være ansvarlig for superbrugere og sikre, at rette dokumentation er opdateret
  • deltage i styring af udviklingsopgaver i AX
  • varetage problemløsningen af organisationens daglige AX-udfordringer
  • være ansvarlig for implementeringen af Brugeropsætningsværktøj (DSM)
  • udføre ad hoc-opgaver i teamet
  • være en del af AX-styregruppen

Faglige og personlige kvalifikationer:

Som person trives du med og er god til at forstå andres problemer, og du forstår at kommunikere løsningen tilbage på brugerens niveau. Du er struktureret, og du er med til at skabe et godt samarbejde med dit team og ”kunden”. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og kan lide et uformelt miljø.

Endvidere foretrækker vi, at du har:

  • minimum 3 års erfaring med Dynamics AX
  • erfaring med supply chain i AX
  • kendskab til Lasernet i AX
  • engelskkundskaber på højt niveau, både mundtligt og skriftligt

Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Du kommer måske fra en stilling, hvor du også er AX-superbruger, inden for supply chain-området. Det kan også være, at du er ansat i et konsulenthus men nu søger en fast base, hvor du lærer virksomheden og ”kunderne” at kende helt til bunds. Alternativt kommer du fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed.

Vi tilbyder:

  • personlige udviklings- og karrieremuligheder
  • løn i forhold til dine kvalifikationer og erfaring
  • spændende udfordringer i en international virksomhed i konstant udvikling
  • et internationalt miljø med samarbejdspartnere og kunder over hele verden
  • et miljø med dygtige kolleger i en afdeling med en uformel omgangstone

I forbindelse med stillingen vil der være ca. 20-30 rejsedage årligt.

Stillingen refererer til Chief Financial Officer, Anders Lindenborg.

Yderligere oplysninger/ansøgning

Kontakt Allan Carlsen, AX Specialist eller Marlene Wistoft Nielsen, HR Coordinator på tlf. 87387800, hvis du har spørgsmål til stillingen. Send ansøgning og CV via linket.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 10. marts 2017 (vi behandler ansøgningerne løbende)